Spil & aktiviteter for voksne

SPIL & AKTIVITETER

Velkommen til badminton i Bagsværd Badminton Klub. Her er der plads til alle som er interesseret i at spille badminton. Vi er mere end 300 medlemmer i alle aldre. Du kan prøve spillet gratis tre uger – kontakt haludvalg@bagsvaerd-bbk.dk

Voksne kan vælge mellem at

  • leje en bane med makkere, som man selv har fundet. Du finder en ledig bane her og sender tilmelding for hver af spillerne;
  • deltage i fællesspil tirsdag aften kl. 20-21:30, hvor man spiller med andre og en spilfordeler står for at sammensætte spillerne på banen. Mød op med dit spilletøj og prøv. Giv gerne besked til haludvalg@bagsvaerd-bbk.dk;
  • deltage i træning torsdag aften med træner. Det er et tilvalg for dem som ønsker yderligere udvikling. Det foregår hver torsdag aften fra kl. 19-21. Der betales ekstra for denne træning. Kontakt haludvalg@bagsvaerd-bbk.dk.

Turneringer og sociale arrangementer: Desuden afholder vi interne turneringer og sociale arrangementer for at styrke fællesskabet og kendskabet til andre spillere. De annonceres ved opslag i klubben, her på siden og ved nyhedsmails.

Hvis du har lyst, er der også mulighed for at deltage i eksterne turneringer – enten som enkeltindivid eller på et hold.  Læs mere her.

Udstyr: Shorts, T-shirt og indendørs sportssko er alt, du behøver. Sportssokker og komfortable badmintonsko med en god, stødabsorberende sål er gode at spille med, men du kan sagtens starte med en anden indendørs sko. Sorte såler på skoene er ikke tilladt, da det sætter sorte mærker. I klubben har vi nogle ketsjere til udlån som du kan spille med de første gange, hvis du spiller fællesspil.

Bolde: Til fællesspil og -træning er bolde inkluderet i prisen og udleveres af træneren. Du kan desuden købe bolde til en meget fordelagtig pris i klubben. Det sker på kontoret for enden af hallen. Der er ikke er nogen åbningstid på kontoret, kontakt derfor haludvalget eller et udvalgsmedlem.
Haludvalget: Johnny Bak, kontaktes på tlf. 60904035 mellem kl. 17.00 til 20.30 fra mandag til torsdag, eller på email: haludvalg@bagsvaerd-bbk.dk